FOLKEHUSETS VÆRDIER
I disse uger præsenterer vi vores værdier for jer. Det er værdier, som vi ønsker at arbejde efter, fordi vi ønsker, at Folkehuset Kvaglund skal være et sted, hvor det er godt for alle at være!
Den fjerde værdi, vi vil præsentere for jer er TOLERANCE.
Vi øver os i at være enige om at være uenige. Vi øver os i faktisk at mene noget, men ligeså meget i at mene det på en ordentlig måde. Så kan vi netop berige hinanden med vores forskellige meninger uden at tænke, vi skal overbevise hinanden
Følg med de næste uger, hvor vi vil præsentere resten af vores værdier, eller kom ind i Folkehusets café, hvor værdierne hænger på væggen og rundt på servietholderne.
INFORMATIONSAFTEN FOR NYE FRIVILLIGE
Kan du identificere dig med Folkehusets værdier? Så kan det være, du også har lyst til at arbejde for at udbrede dem sammen med os igennem en frivillig opgave i Folkehuset!
Hvis du er nysgerrig på at høre mere, vil vi invitere dig til vores informationsaften for nye frivillige d. 12. september kl. 17-19. Her kan du stille spørgsmål, og vi vil præsentere Folkehuset og mulighederne for at engagere sig – på den måde kan du bliver klogere på, om det er noget for dig.
Vi starter med aftensmad, hvor din familie er velkomne til også at deltage.
Tilmeld dig til aftenen ved at skrive til Lisa på 81 40 10 17. Skriv dit navn, at du ønsker at deltage til informationsaftenen, og hvor mange personer du tilmelder til spisning.
Vi håber på at se dig – hvad enten det er i Folkehusets café eller til informationsaftenen!