Billede af Imran Rashid med overskriften: "Foredrag med Imran Rashid" og underoverskrift: "Tema: "sluk og mærk- find den mentale balance i en digital tidsalder". Folkehuset Kvaglunds logo i øverste højre hjørne.

Foredrag med Imran Rashid (udsolgt)

Find den mentale balance i en digital tidsalder!

HVORDAN FÅR VI ET SUNDT, AFBALANCERET FORHOLD TIL DET DIGITALE?!

Dette højaktuelle spørgsmål kan du blive meget klogere på, når speciallæge, Imran Rashid, gæster Folkehuset Kvaglund med sit foredrag: “Sluk og mærk – find den mentale balance i en digital tidsalder”.

 

Imran Rashid bruger sin baggrund som speciallæge i almen medicin til at kaste lys over konsekvenserne af den rivende digitale udvikling, som vi alle sammen er en del af. Imran er en erfaren og nærværende foredragsholder, som inspirerer til, hvordan vi som mennesker, som samfund og som virksomheder kan omfavne digitaliseringen og dens muligheder samt hvilke faresignaler vi skal være opmærksomme på.

 

Imran Rashid blev i 2024 tildelt Rosenkjærprisen. Denne prestigefyldte pris, stiftet af Danmarks Radio i 1963, gives til en kulturperson eller videnskabsmand, der har formået at formidle et svært tilgængeligt videnskabeligt emne. Så der er virkelig noget at se frem til i dette spændende foredrag!

 

PRAKTISKE INFORMATIONER

Foredraget finder sted torsdag d. 27. februar kl. 19.30 i Folkehuset Kvaglunds hyggelige café på adressen:

Kvaglundparken 12, 6705 Esbjerg Ø.

Dørene åbner kl. 19, hvor du kan købe lidt lækkert i caféen inden foredraget.

BILLETTER

Er du også nysgerrig på, hvordan vi kan finde en sund balance?

Så kan du bestille din billet til foredraget via dette link:

https://event.it/folkehusetkvaglund/foredragimranrashid

 

Billetterne koster kun 50 kr. pr. person!

 

Velkommen til en spændende og tankevækkende aften!

1080 1080 Folkehuset Kvaglund